Genvejen til rekruttering: Ram branchens faglærte præcis, hvor de er!

Rekruttering er en velkendt udfordring i langt de fleste tekniske og industrielle brancher, med afsæt i en historisk lav arbejdsløshed: De stærkeste profiler – faglærte teknikere, ingeniører og andre specialisterne – er sjældent aktivt jobsøgende. De sidder allerede i gode stillinger og bruger ikke deres tid på at scrolle igennem traditionelle jobportaler.

For at vinde kampen om de bedste hoveder er det derfor ikke nok blot at slå en stilling op – og så vente. Opgaven består i at fange kandidaternes opmærksomhed der, hvor de i forvejen færdes og orienterer sig professionelt.

Med en jobdatabase integreret direkte i TechMedia’s fagsites får jeres virksomhed en unik, målrettet genvej til branchens talenter – de passivt jobsøgende.


Kort sagt: job.techmedia.dk er genvejen til at finde din næste nøgleperson.

Direkte adgang til kandidaters opmærksomhed

Når I annoncerer bredt på generelle job-sites, rammer I udelukkende kandidater, der aktivt leder efter nyt job.

TechMedias fagsites benyttes udelukkende af fagfolk. Når I placerer en jobannonce hos os, rammer I bredere og ikke mindst vigtigt også potentielle kandidater i job. Uanset om I søger en VVS-ingeniør med nicheviden, en certificeret procesoperatør eller en hardwareudvikler, taler I direkte ind i et fællesskab af specialister.

Jobannoncen som attraktivt og relevant læsestof

En af de største fordele ved at annoncere i et fagmedie er konteksten. På vores fagsites møder I læseren i et professionelt mindset. De besøger Techmedia for at blive klogere på nye teknologier, lovgivning og best-practice – og her bidrager jobannoncer med en måske lidt overraskende relevant rolle.

For fagfolk er jobannoncer nemlig ikke bare “reklamer”. Det er simpelthen et vindue til branchen. Gennem stillingsopslag kan man løbende orientere sig om:

Hvad rører der sig i branchen? Hvilke teknologier, kompetencer og aktiviteter investeres der i netop nu?

Hvem vækster? Hvilke virksomheder har vind i sejlene og udvider staben?

Hvordan udvikler rollerne sig? Hvilke nye ansvarsområder og titler skyder frem?

En velplaceret jobannonce læses derfor med stor interesse, også af dem, der ikke umiddelbart leder efter nyt job.

Den fungerer som et spejl på branchens udvikling – og pludselig kan et spændende teknologisk projekt eller et nyt ansvarsområde plante et frø hos en kandidat, der ellers var uopnåelig

ingeniører i arbejde